This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events:
1884 : Navn og Sagn: Den beskrevne Tomt, hvorpaa der vistnok har staaet en Kirke, kaldes endnu og har alletider været kaldt Sanct Anna (i daglig Tale kaldet St Ann). Paa det gamle Bykort af 1794 kaldes Agrene deromkring ligesom nu: Nord= og Syd= St Anna=Agre. Sagnet fortæller, at der har staaet en Kirke, som blev nedbrudt. Der findes endnu i næsten hver Gaard og hvert Huus i Egnen enkelte eller flere smukt tilhugne firkantede Kirkestene, som man endnu seer dem i samtlige Nabokirker. Sagnet fortæller videre, at Bonden i den vestligste Gaard her i Ramten to saa mange tilhugne Steen, at han deraf satte sig en Brönd; men Herremanden tvang ham til at tage Brönden op og före alle Stenene til Gl. Estrup, hvor Herremanden lod dem sætte ind i Kjældermuren. Nogle henligger dette Sagn til den næstvestligste Gaard her og dette passer vist bedre; thi endnu sidde nogle af disse Stene dybest nede i denne Gaards Brönd, og troværdige Folk fortæller, at saadanne Stene findes just ogsaa i Kjælderen paa Estrup, og at de selv have seet dem; men om de sees udvendig eller inde, har jeg endnu ikke hört. Da Gl Estrup ikke er ombygt siden 1630, saa maa Kirken have været nedbrudt för den Tid. At Rigsmarsken Jörgen Skeel ejede Ramten, mens han byggede Gl Estrup, er en historisk Kjendsgjerning.Historiske Efterretninger: For henved 40 Aar siden toges her til Udklövning de store Stene, som nu sidde i Ørum Mölle og Omlöbsbro. Disse Stene udgjorde indtil da Grundstenene mod Vest og Sydvest, hvor nu kun 3 ere levnede (paa Tegningen b.b.b). I Aaret 1859 eller 60 kom der 6 tilhugne Stene derfra til Gaarden No 1a i Ramten, hvor de findes som Trappe og 10 Aar senere kom 3 Stk til Ørum Kirkegaard som Fodstykker til Gravkors. I Aaret 1863 blev den Deel, der paa Tegningen er betegnet med a.a., ryddet i Bunden og her fandtes större og mindre utildannede Stene med en Masse löst Kalkaffald imellem. Flere af Stenene bare Spor af nedhængende Kalk, andre ikke; men ellers laa alt uden Forbindelse som ved enhver nedbrudt Bygning, og saaledes henligger endnu den nordlige Side tilligemed det östlige Afsnit (paa Tegningen Linien c.d.e.f.g.h. til i). Denne Masses Tykkelse betegnes ved i.k. Dens Höjde er ikke större end Tykkelsen. Her findes ikke en eneste Stump af Mursten, saa det tegner til at Opförelsen ligger langt tilbage i Tiden. Partiet m.m. (formodentlig Skib og Kor) blev ogsaa udgravet i 1863. Da fandtes kun lidt eller intet Kalk og kun enkelte Haandstene, naar undtages Partiet mellem Skib og Kor fra l mod Syd, hvor der fandtes nogle store Stene svarende til a. mod Nord. För 1863 var Pladsen for Skib og Kor lavere end Murlevningerne deromkring. Ved Rydningen fandtes en Deel udbukne Söm i Skibet; men hverken Spor af Loft eller Gulv. Ved l mod Syd fandtes en Kalksteen (o) og to som p (formodentlig ved Indgangsdören). Mod Øst (Kordörren) fandtes Kalkstenen r tilligemed 4 a 5 mindre Kalksteen i Form som de gl Munkesten. Mod Vest og Syd findes en Masse Granitflækker; men det er tydeligt, at de ere flaaede i en senere Tid og til andet Brug. Deres Plads er ved n.n.n. Skibet har efter al Rimelighed havt en Længde af 16 Al og Koret 6 Al. Korbuen eller Kordörren har ikke været större end en almindelig Dör og indfattet med Kalksteen. Koret synes at have været tresidet i sin Afslutning. Kalkstenene ere forsvundne; men en endnu levende Videnskabsmand har udtalt til mig, at de vare fra Langstrup. I Tidens Löb er en Masse större og mindre Stene tilkjört fra Marken, saa det ikke er nemt at sige, hvad der höre Tomten til. Kirkens Retning synes ikke at have været helret. Tomten er 116 Fod over Havfladen.2017-09-02: Kort beskrivelseDer er ikke omtale af kapellet i de skriftlige kilder. Der er spredt mange tildannede granitkvadre, brudstykker af søjlehoveder mv. i området. Mange af stenene er benyttet i Ramten by, Ørum Mølle og Overbroen. Også en kælder på Gl. Estrup skal være bygget af sten fra Skt. Anna Kapel. Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. I 1863 blev tomten undersøgt. Skibets længde er sat til 10,5 m, og korets til 4 m. Koret synes at have haft tresidet afslutning.NedlæggelsestidAntaget efter reformationen (1525-1600).Bygningssten, der antages at komme fra nedbrydningen af Skt. Anna Kapel, indgår i byggearbejder på Gl. Estrup fra før 1630. Derfor er det sandsynligt, at kapellet allerede i årene efter reformationen må være blevet nedlagt.TrusselgradTruet (dyrkning).KilderTRAPAntikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet
