This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1927-06-01: Sb. 22.01.10-36.Avisudklip af d. 1/6 1927 fra Heimdal om "En Vold, formentlig ældre end Danevirke, fundet i Almstrup. - Volden, der sandsynligvis er en Fortsættelse af det gamle Olgerdige, synes at bekræfte, at Urnehoved Ting altid har ligget i Uge Sogn."1956 : [Samlesag; omfatter flere Sb. lokaliteter.] N02 470/56; N02 762/57; N02 857/58; N02 876/58; N02 559/59; N02 1042/62. Sb. 22.01.10-36.Div. korresp., analyser, avisudklip, besigtigelser, fredningspapirer m.v. af 1956-62, ang. Olmerdiget, Uge s., Aabenraa a.1958 : Olmersdiget, parti der endnu er tilbage (NØ for Uge). Ved udgravning af et sløjfet parti kunne der ikke påvises voldgrav øst for volden. I et tilgrænsende hegn var volden ca. 1,25m høj. Under volden fandtes rester af urnegrave, der antagelig var blevet ødelagt ved anlæggelsen af volden.1999-04-14: I forbindelse med ansøgning om råstofindvinding nord for det fredede digestykke, blev der foretaget en mindre undersøgelse, for at fastslå, om diget kunne følges videre mod nord. Undersøgelsen afslørede at Skansen på det berørte område består af to grøftforløb og at den ene grøft finder sin nordlige afslutning her - eller er afbrudt på dette sted. Den anden grøft fortsætter i hele feltets bredde. Det kan konkluderes, at Skansen fortsætter længere mod nord end Neumann antog.1957-09-28: N02 762/57. Sb. 22.01.10-36.Prøvegravning i "æ skans". Uge s. - Lundtoft - Vis h. - Åbenrå a.På grund af en mundtlig henvendelse i eftersommeren 1956 fra gårdejer H.P. Jørgensen, Olmersvold pr. Tinglev, anmodede museumsdirektør, prof. Brøndsted mig om at foretage en besigtigelse af "æ skans", d.v.s. den del af Ollemersdiget, som skal have strakt sig i sydlig retning fra Gratbjerg over Petersborg til engen ved Ligård. Den var navnlig synlig i løkkerne nord for vejen mellem gårdene Urnehoved og Skovsminde, og hr. Jørgensen henstillede til Nationalmuseet at igangsætte en undersøgelse her. Den 13. septbr. besøgte jeg "æ skans" og afgav to dage senere en skriftlig rapport til prof. Brøndsted, ledsaget af Geodætisk instituts målebordsblad 4208 (Tinglev), på hvilket de punkter var markerede, hvor prøvegravninger eventuelt burde foretages. Blandt disse var gårdejer Hans Skovs løkke, matr. nr. 41 af Uge, i hvis sydlige hegn voldens profil tegnede sig med stor tydelighed.I sommeren 1957 optog museumsinspektør Stiesdal flyverbilleder af de nævnte løkker. Fotografierne viste klart voldens forløb gennem fem af disse, og det så ud, som havde der her eksisteret et anlæg, bestående af to paralelle volde med en mellemliggende grav.Den 17. septbr. anmodede gårdejer Jørgensen mig pr. brev om at få den gravning igangsat, som prof. Brøndsted havde stillet ham i udsigt, og denne fandt sted i dagene fra 28. septbr. - 1. oktbr.... [Fortsætter]Den 25. oktober 1957.Vilh. La Cour.1959 : N02 559/59. Sb. 22.01.10-36.Vedr. Sb. 22.01.10-36.Vedlagt sagen:Korresp. af nytår 1959 ml. gårdejer H.P. Jørgensen, Olmersvolden pr. Tinglev, og N02. 1927 : N02 521/28. Sb. 22.01.10-36. "Olmerdigets" Fortsættelse gennem Uge Sogn.Efter at H.P. Jørgensen i en Artikel i "Hejmdal" 1/6 1927 havde paavist et formentligt Fæstningsbælte fra Tinglev Sø til Graubjerg paa Urnehoved, aflagde undertegnede paa Museets Vegne et Par Besøg paa Stedet for i Forening med H.P. Jørgensen at gennemgaa Sporene i Terrainet. Idet jeg henviser til H.P. Jørgensens detaillerede og paalidelige Skildring af de konstaterede Rester af det formentlig sammenhængende Forsvarsbælte ("Sønderjydske Aarbøger" 1928. I Halb.), har jeg paa medfølgende Maalebordsblad med rødt Blæk markeret de utvivlsomme, sammenhængende Rester af Diger, Grave eller Pæleværk.Da det paaviste Pæleværk i Engen V. for Stenstrup Mark og Nord for den udtørrede Tinglev Sø ligger i en Linje, som kan bringes i Forbindelse med det gl. Olmersdige ved Gaardeby Syd for Søen, kan der næppe være Tvivl om, at disse tilhører et og samme Anlæg. Det af J.N. Schmidt (Antiquar. tidskrift 1846-48, p. 275, samt 1849-51, p. 55) beskrevne ca. 1500 lange, 15 Fod brede og 4 Fod høje Dige med en ca. 10 Fod bred, 3 Fod dyb Grav paa Østsiden, strakte sig fra ]]Gejlaa)[ [[Bjerndrup Mølleaa]] ved Gaardeby ud mod Tinglev Sø. Nu er Volden forlængst sløjfet, men ved et Besøg paa Stedet viste det sig dog, at Gravens Spor endnu træder ret tydeligt frem i Terrainet som en let Sænkning, og Ejeren af paagældende Mark fortalte, at der i Forlængelse af Diget ud i Moserne om Søen er fundet Rækker af tætsiddende Egepæle. J.N. Schmidt skriver, at Folk paa Egnen paa hans Tid (1840erne) paastod, at Olmerdiget ikke alene mentes at strække sig længere mod Syd, men ogsaa fortsatte mod Nord hinsides Tinglev Sø. Selv har Schmidt dog ikke ][ kunnet finde Sporene. I "Danske Atlas" VII, p. 302, siges: "Paa Gaardebyes Mark sees endnu Spor af en i gamle Tider opkastet Voldet, kaldet Olgers Dige. Man foregiver, at den begynder i ... [?] Skov, og stryger Landet igennem, næsten lige til Husum". - Mere bestemt udtaler Aug. Niemann sig ("Handbuch der schlesw. holst. Landeskunde", 1799, I II, p. 62): "En anden Fortidsrest er ... [?] af en gammel Skanse, som - ikke langt fra Hvornhøj - strækker sig over Uge og Stenstrup Mark hen imod Tinglev".Det er denne Linje, som det er lykkedes H.P. Jørgensen at fremdrage af Terrainet, og Stødet til hans Undersøgelse blev givet af de i Stenstrup Enge - ved Grøfte- og Tørvegravning - Gang paa Gang fremdragne Rester af en sammenhængende Pælerække. Særlig tydeligt kom denne for Dagen i den paa Maalebordsbladet afsatte lille Tørvegrav, tværs over hvilken Pælene staar - ca ½ M. under Mosens Overflade - i Række saa tæt Side om Side, at de berører hinanden. Pælene er af Eg, dels runde, dels firkantede, ca. 30 cm. eller mere i Tværsnit og omhyggeligt tilhuggede. Overfladen er saa godt bevaret, at Sporene af de enkelte Øxehug tydeligt ses. Pælene er ikke tilspidsede forneden, men glat afskaarne op paa denne plane Flade lodret anbragt paa Mosens Sandbund. De er helt bortraadnede i de øverste Partier, som har været omsluttede af Vegetation og Tørvelag, og kun bevarede i Sandbundslaget i en H. af ca. 50 cm. stundom lidt mere, alt efter de forskellige Forhold. (Jfr. 2 Fotografier). Da jeg besaa Mosen, var en Del af Pælene fjernede, men Ejeren hævdede bestemt, at Rækken i alt væsentligt havde været ubrudt, og at den - hvad man ved at bruge en Jærnsøger ogsaa kunde konstatere - fortsatte udenfor Tørvegraven i Engen til begge Sider.Medens Pælene ude i Mose og blød Eng staar i en enkelt Række, viste det sig, at der paa Overgangen mellem Engbund og fastere Land har været anbragt en dobbelt Rad Pæle, anbragt parallelt med ca 1. Meters Afstand. Et i Øst-Vest lagt Snit tværs over Pælerækkerne ved den nordlige Ende af Engen (paa Maalebordsbladet mærket a med rødt Blæk) gav Klarhed over dette Punkt. Da Engene var fyldte med Vand og det regende stærkt, maatte Udgravningen indskrænkes til dette ene Punkt, dog kunde det med Sikkerhed afgøres, at der ca. 14 M. Syd for dette Snit findes en Afslutning paa de dobbelte Pælerækker, som her - hvor Pælene føres videre ud i den bløde Eng - afløses af en enkelt Række som vist paa medfølgende skematiske Skitse A. Det gravede Snit med de 2 Pælerækker er tegnet i Maal (B). Sandlaget er fyldt med Grene.Nord for Punkt a skyder det høje Land i en Spids ud i Engene og tværs over Ryggen af denne Landtunge er der ved b lagt en ca. 150 M. lang, tør Grav med jævnt skraanende Sider, Bredden er 4-5 Meter. Dybden er ca. 1,20 M. Spor af Vold findes ikke.Mod Nord og mod Syd er Graven tilkastet. Nordvest for den i Engene om Stenstrup Bæk ved Punkt c begynder den af Landevejen afbrudte Pælerække igen og kan spores tværs over Engen. Hinsides denne svigter imidlertid alle Spor og Terrainet synes ikke at give noget Fingerpeg om Placeringen af Forsvarslinjens Fortsættelse, før ved Loutrup. Her findes der derimod langs Randen af de bløde, vandfyldte ][[ Aakjær Engene i Skellet mellem disse og de stigende Marker et sine Steder særdeles vel bevaret Jorddige med bagved liggende Grav, der følger Terrainet, stadigt saa vidt muligt holdende sig i Engkanten. Øst for Punkt e er et ca. 50 M. langt Stykke af dette Dige sløjfet og Fylden kørt ud i Engen. Diegts Bredde forneden er her 4 M., foroven godt 2 M. Gravens Dybde 1,50, Voldens H. 1,75.Gennem Uge By er det ikke lykkedes at fastslaa en Fortsættelse af Diget, der antagelig her paa de stærkest kultiverede Jorder er forsvundet tidligt. Hinsides Byen ved Todsbøl (Punkt f) synes der at kunne spores svage Levninger af en Grav ned imod Engen, sikkert er det i alle Tilfælde, at ude i Engen begynder en Pælerække med Retning i N.Ø. af tilsvarende Karakter som de ovenfor omtalte [den til Museet indsendte Pæl er taget her].Voldresterne paa Ligaards Mark, som Hr. Jørgensen først senere er kommet paa Spor efter, har undertegnede ikke haft Lejlighed til at undersøge. Derimod har jeg beset de svage Rester af "Skansen" paa Gratbjerg, hvor Husmand Antoni Skov kunde paavise Sporene og give Meddelse om, hvad der i Mands Minde var ryddet.Hugo Matthiessen.1959 : [Samlesag; omfatter flere Sb. lokaliteter]. N02 559/59; N02 365/65; NM F. 1529/64. Sb. 22.01.10-36.Ang. Olmersvolden i Tinglev. Sb. 22.01.10-36.Brev af Nytår 1959 ml. H.P. Jørgensen, Olmersvolden pr. Tinglev, og Hans Stiesdal, N02.På initiativ af dr. V.la Cour, som ikke kunne få tid til videre undersøgelse af Olgerdiget (Ollemorsvolden), sender jeg Dem vedlagte kort, på hvilket jeg med tal har indført de fund, der er gjort ved Olmersvolden. Der kan derefter ikke være nogen tvivl om, at det hele, Urnehoved skanse, samt vold med grav og palisaderester i forbindelse med dyndfulde engstrækninger er et sammenhængende hele, som i folkevandringens dage har udgjort en fuldstændig landspærring, fra hav til hav her tværs over sillingen (lavlandet). Fra Urneskoven i øst har der været en naturlig spærring indtil Aabenraa Fjord. Og fra Gaardby i vest, (byen ved gærdet), kort før Uge Bæk har forenet sig med Geilaaen for derpå at danne Sønderaaen, har der været en naturlig spærring helt ud til Vesterhavet, ved det dyndfulde kær, som Sønderaaen er omgivet af. Idet de gamle veje i oldtiden førte uden om de store skove og større vandløb, gik al færdsel da her hen over højderyggen i vandskellet. Og vi ser, hvordan Olgerdiget har spærret alle de gamle veje.... [Fortsætter].1965 : [Samlesag; omfatter flere Sb. lokaliteter.] N02 1025/65. Sb. 22.01.10-36.Div. korresp. af 1965-67, fotografier, luftfotografier, kort m.v. ang. Olmersvold ml. fhv. gårdejer H. P. Jørgensen, Olmersvold pr. Tinglev, og N02 (v. Hans Stiesdal).